Belønningsbarometer
Når hunden eller andre husdyr gør som man gerne vil have, belønner man den med en godbid for at forstærke det positive mønster. Det virker også på mennesker... Men den går ikke for mig, det ville lave håbløst rod i kostplanen. Der er ikke så meget sjov ved at blive belønnet klokken 15 og klokken 17 hvis det betyder at jeg må gå sulten i seng fordi dagens madkvote er opbrugt og der ikke er noget tilbage til aftensmad, vel?
I stedet prøvekører jeg denne her

- en lille netdims hvor man kan registrere positive og negative mønstre og se hvilken vej balancen hælder.
Den viser ca en uge ad gangen. Når stregen er rød går jeg i de dumme cirkler og har måske brug for lidt opmuntring eller et vennekram. Når stregen er grøn er det elektronisk slik - "Jeg har øvet nogle af de gode ting idag".
Jeg viser den her idag, men ellers kommer den til at sidde ude i højre side - hvor jeg ikke selv kan undgå at se den ;-)


4 Comments:
Nu er der jo andre 'godbidder' i denne verden end mad. Du kunne jo belønne dig selv med gaver eller fornøjelser som tv-serier og spil, eller noget tredie.
Men jeg håber da du får fornøjelse af dit elektroniske slik :)
Det ser fikst ud.
Hvordan opnår man den nødvendige selvindsigt til at konfigurere den så man ikke forstærker et negativt mønster? F.eks. hvis nu man bilder sig selv ind at noget er godt for en, man det i virkeligheden er stressende? Eller hvis man nu er ludoman og giver sig selv positive mærker for at spille, fordi det føles godt?
Ja, ikke for at male fanden på væggen, jeg begyndte bare at tvivle på min egen dømmekraft i den henseende. :-)
- Lad mig tilføje at min egen ludomani er under kontrol. Næsten altid. ;-)
I øvrigt er det sjovt at bemærke, at der på "get inspired" (http://www.joesgoals.com/get_inspired/), er adskillige henvisninge til mad, drikke (herunder alkoholforbrug) og søvn, men ikke en eneste med sex, stoffer eller rock'n'roll.
Nåja, fair nok, måske er stoffer og rock ikke en del af de basale behov, men sex er da!
Hvorfor mon det mangler? Er de generte? Amerikanere? Ærgerlige over ikke at sætte nok grønne mærker, eller skamfulde over at sætte for mange?
Det ser ellers ud som om mærkerne er anonyme, og kun grafen ses af andre. Eller mangler jeg et hemmeligt link?
Det er spændende. Frygteligt spændende. Meget mere spændende end at arbejde på en fredag.
...
Måske skulle jeg lave min egen.
Ser du, Nis, det går ikke helt at bruge tv-serier eller gaver som belønning. Jovist, hvis det var store ting, så giver det måske mening at eksempelvis en times gøren ting der er gode for mig kan udløse en times underholdning. Men mange af tingene på min liste er små ting. Jeg har sat dem på så jeg minder mig selv om at jeg faktisk gør dem, for jeg kommer så nemt til at skyde mig selv i skoene at jeg ingenting får gjort. Men det virker ikke helt rimeligt hvis jeg skulle belønnes med en times underholdning for at have købt mælk på vej hjem, vel? Der er den grønne linie vist mere i niveau med indsatsen.
... Heh... Hvordan man opnår selvindsigt til at konfigurere den så man ikke forstærker et negativt mønster? Jeg anbefaler at lade erfarne eksperter rode med dit hovede et års tid, og derudover forlade dig på dine venners gode råd :-P
Hurra! Den er super! Nu har jeg også en :)
Send en kommentar
<< Home